Julekort

16-Dec-2010

JULEN 2010

Arkitektfirmaet Seier + Sølvsten har den glæde at kunne fremsende vores julehilsen.

Julekortet har igennem tyve år været udført af forskellige kunstnere, der i årets
løb har bidraget med kreativitet til vores arbejdsområde.
I år 2010 har vi valgt vores arkitektstuderende Natasha Wolf til at udføre jule-
og nytårshilsenen.

Natashas hjerte banker for at udvikle og formidle sin viden om situationen i Indien.
Den fremsendte hilsen er et udpluk af en større rapport, som handler om livet
"i slummen" og et forslag til, hvordan man kan bygge bæredygtige boliger i disse omgivelser.
Projektet "Moving Schools" kan sikre et års skolegang til fattige børn for 1.000 kr.
Derfor har Natasha valgt at donere sit honorar til skolen.

Vores hilsen er et ønske om at sætte vores hverdag med nedskæringer, økonomisk krise
og bekymringer lidt i perspektiv og minde os om, hvor godt vi har det.

Vi ønsker alle vore venner og forretningsforbindelser en glædelig jul og et godt år 2011.
Man kan følge "Moving Schools" på
www.movingschool.org

Med venlig hilsen

Arkitektfirmaet Seier + Sølvsten A/S